E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
18 Jan 2021 12:00

Om mundbind

Det kan være vanskeligt at finde de viste undtagelser i retsinformation.

Her er bekendtgørelse 1534:

Undtagelser i §4 + §5:

§ 4. Kravet om mundbind eller visir i § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1, gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

§ 5. Uanset § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted. 1. pkt. omfatter ikke serveringssteder, jf. § 3, stk. 1.

2) Under indtagelse af medicin.

3) Under samtale med personer, der mundaflæser.

4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

5) Hvis politiet skal foretage identifikation.

Senere udvidet med bekendtgørelse 1610 med følgende ang. §4 og 5:

8. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lærere og undervisere m.v. på forberedende uddannelsestilbud, ungdomsuddannelser, danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., voksen- og efteruddannelser, videregående uddannelser, Folkeuniversitetet, daghøjskoler, aftenskoler, musik- og kulturskoler, køreskoler samt folkehøjskoler m.v., har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på uddannelsesinstitutionen m.v.«

9. I § 5, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », medmindre der er tale om lokaler, hvorfra der udøves både servering og detailsalg (samdrift), jf. § 25 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., når omsætningen hovedsagelig stammer fra detailsalg, som f.eks. conveniencebutikker, tankstationer eller bagerbutikker, hvor der er opstillet højborde eller serveringsdiske uden mulighed for at sidde ned«.

10. I § 5 indsættes som nr. 6:

»6) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.«

"dagens by 3-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Skanderborg

Skanderborgs våben.pngSkanderborg er en købstad og stationsby i Østjylland. Den ligger i Skanderup Sogn, 25 km sydvest for Aarhus centrum. Byen har 18.506 indbyggere og er et mindre jernbaneknudepunkt mellem den nord-sydgående østkyst-strækning mod Aarhus og Horsens og den øst-vestgående jernbane mod Silkeborg. Skanderborg er administrativt centrum for Skanderborg Kommune i Region Midtjylland.

Skanderborg er opstået omkring Skanderborg Slot, der lå på en lille ø i Skanderborg Sø - en glimrende forsvarsposition ved den mest regulære adgangsvej til Aarhus. Det ældste kendte slot blev påbegyndt i år 1171 under Valdemar den Store.

Skanderborg fik købstadsrettigheder i 1583.

1720 blev Skanderborg hjemsted for et egentligt rytterdistrikt, og der opførtes i 1720-1722 barakker og stalde til mandskab og heste til et regiment.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når du har fundet døren ind til dit eget hjerte, vil du snart finde ud af, at det er den samme dør, der fører dig ind i Guds nærvær.
frit efter Johannes Chrysostomos