E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
02 Apr 2014 01:55

Et af de tegn, som alle venter på er, at Salomons tempel skal genopføres. Men i dag står Klippemoskéen på stedet, og muslimerne er nok næppe begejstrede ved tanken om at skulle fjerne denne.

I midlertid har  The Temple Institute  i Jerusalem fundet ud af, at Klippemoskéen er bygget på den del af området, som blev kaldt for 'Hedningernes Forgård', og ikke hvor selve templet stod. Der arbejdes diplomatisk på, at kan genopføre templet VED SIDEN AF Klippemoskéen i Jerusalem.

Er der så bibelsk belæg for, at det faktisk kommer til at være sådan? Jo, det mener jeg faktisk der er.

Åbenbaringen 11 v.2 :
" men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder. " (Læs selv konteksten).

Hedningerne er ikke-jødiske folkeslag. Så hedningerne er givet forgårdens område. Så Bibelen giver grundlag for, at BÅDE Templet OG Klippemoskéen vil kunne være på stedet.

Hvornår vil det så ske? EFTER bortrykkelsen, som ifølge den profetiske kronologi allerede er hændt i kapitel 6 i Åbenbaringen. Så de kristne, som ønsker at se genopførelsen af Templet, må vælge om de vil med i bortrykkelsen, eller forlade Gud og blive efterladt.

The Temple Institute har i senere år, arbejdet på at uddannet præster i at kan gennemføre de rituelle ofringer, ligeså de øvrige opgaver der er forbundet med Templet.

Alle stenene der skal bruges til genopbygningen, såvel som udsmykning og inventar er allerede lavet. Alt fra guldkander og -skåle, søjler smykket med guld osv.  Læs evt. her  (engelsk).

Her er en  artikel  hvor den israelske minister Uri Ariel den 5. juli 2013 proklamere det tredje tempels genopførsel.

De 42 måneder, er også tilsvarende den tid, som Antikrist gives i Åbenbaringen 13 v.5.

Vi har et problem, når vi antager, at bøn kan læres på samme måde, som man lærer matematik eller mekanik. For derved placerer vi os selv
i en slags lederposition, hvor det er os, der er kompetente og har kontrol med det hele. Men når vi beder, bør vores position være som en tjeners,
hvor vi bevidst overgiver kontrollen til en anden og villigt accepterer vores egen inkompetence.
Sandheden er nemlig, at vi alle kommer til bønnen med et forfærdeligt virvar af forskellige motiver; gavmildhed og selviskhed, barmhjertighed
og foragt, kærlighed og bitterhed. På denne side af evigheden, vil vi aldrig blive færdige med at isolere det gode fra det onde og det rene fra
det urene. Men Gud er stor nok til at favne os med alt, hvad vi er. Det er jo det, nåden handler om. Vi er ikke blot frelst af denne nåde, men vi lever også i den. Og vi beder ved den.
Richard J. Foster