E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.modmaalet.dk

Mod Målet var et evangelisk tidsskrift, der blev redigeret af cand.jur. Poul Madsen (21.1.1916 – 1.7.2009) fra april 1947 til marts 2009. Bladet hed oprindeligt ”Det Salige Håb” og udkom første gang i 1940. Poul Madsen overtog bladet efter prokurist Niels Sørensen, der grundlagde bladet. Poul Madsen ændrede navnet til ”Mod Målet”, inspireret af ordet ”Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus”. (Fil. 3, 13b-14)

Bladet blev udsendt gratis til dem, der ønskede det. I alle årene hvilede bladets økonomi alene på frivillige gaver.

Bladet havde mange læsere i de nordiske lande, men fandt også læsere udenfor Norden. Vi håber, at hjemmesiden gør bladets tidløse artikler tilgængelige for nye læsere og nye generationer.

Mod Målets læsere havde vidt forskellig kirkelig baggrund. Der var læsere med deres daglige gang i Folkekirken, Luthers Mission og i frikirkelige forsamlinger. Selv grundlagde Poul Madsen det evangeliske arbejde, der gik under betegnelsen Kristent Fællesskab. Hele Poul Madsens virke i ind- og udland havde det ene formål ”at åbne skrifterne”. Kristent Fællesskab var aldrig tænkt som en ny frikirke, men alene et åndsfællesskab åbent for kristne, uanset hvor de ellers havde deres tilknytning.

Vi vil løbende lægge artikler ud på hjemmesiden, i det omfang vi får konverteret dem til pdf-format. Ligeledes lægger vi prædikener og bibelundervisning ud i digitalt format i takt med, at vi får digitaliseret det materiale, vi har på bånd.

Ligeledes vil det være muligt at købe bøger og Poul Madsens ”Bibeloversigt” så længe lager haves.

Vi ønsker med denne side, at gøre et materiale, der har opbygget mange tilgængeligt for ”hiin enkelte”, fastholdende bladets formål ”at åbne skrifterne”.

"dagens by 28-jan-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Munkebo

Munkebo er en by på det østlige Fyn med 5.580 indbyggere (2014), beliggende i Munkebo Sogn. Den ligger i Kerteminde Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Munkebo er først og fremmest kendt for Lindøværftet, der siden flytningen fra Odense i 1959 har haft adresse i byen. Værftets entré i byen betød mere en fordobling af indbyggertallet på få år, og i da produktionen på værftet toppede fra de sene 1960'ere til begyndelsen af 1970'erne, beskæftigede det over 6.000 ansatte, hvoraf mange boede i byen, ligesom mange af byens erhvervsdrivende varunderleverandører til skibsværftet. Værftet har samtidig sat sit præg på byens boligbyggeri, idet over 1.000 af boligerne i byen blev opført og var indtil 2007 også ejet af Ejendomsselskabet Lindø, der ligesom værftet ejes af A.P. Møller-Mærsk. Som følge af værftets præg på byen er ikke alene værftet, men hele Munkebo udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

En sejltur med rutebåd fra Odense, går ud i Odense Fjord hvor Lindøværftets kæmpekran passeres på tæt hold fra vandsiden. Fra denne side er det også muligt at se store skibe under opførelse.

Munkebo er desuden kendt for gourmetrestauranten Munkebo Kro.

Frem til 2006 var byen sæde for Munkebo Kommune.

Fra Munkebo er der knap 8 kilometer til Kerteminde og 14 kilometer til Odense.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De mennesker, som har udrettet allermest for Gud i denne verden, har været tidligt oppe for at bede. Den, som forspilder den tidlige morgens muligheder ved at gøre alt muligt andet end at søge Gud, vil ofte få svært ved at søge ham resten af dagen. For hvis ikke Gud er først i vores tanker og handlinger fra morgenen af, så vil han sikkert også komme på sidstepladsen resten af dagen.
E. M. Bounds